Spil-tyv idømt fængsel og udvisning

af

En 42-årige mand fra Litauen blev fredag dømt for tyveri fra Føtex i Fåborg.

Dom faldt, da han var fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Svendborg. Her var han fremstillet, sigtet for tyveri af flere spil og andre effekter til Playstations fra Føtex i Fåborg torsdag.

Den 42-årige erkendte under retsmødet at han begik tyveriet og havde brugt en foret taske, som forhindrede alarmen i at virke.

Retten i Svendborg idømte manden fængsel i 30 dage og udviste ham samtidig af Danmark med forbud mod at indrejse i landet i 6 år.

Den 42-årige er efter dommen varetægtsfængslet med henblik på at afsone straffen og derefter udsendelse af landet. Han valgte ikke at anke dommen.