En 23-årig mor i Svendborg kvalte i går sit 3-årige barn.
Fyns Politi oplyser, at man i går klokken 13.40 modtog oplysninger om, at ambulancepersonale og læge holdt i Sanddalsparken i Svendborg med et barn på 3 år, som var afgået ved døden. Barnet havde umiddelbart ingen synlige skader efter vold.
Barnets mor, der havde været alene tilstede i lejligheden sammen med barnet om formiddagen, kunne ikke redegøre for barnets pludselige død.
Under afhøring med tolk, kom moderen, som er 23 år, med flere forskellige forklaringer om hændelsesforløbet, og til sidst i afhøringen at hun havde kvalt sit barn. Moren blev derfor anholdt onsdag aften.
Torsdag formiddag blev der foretaget en obduktion, som viste at den 3-årige var død som følge af kvælning.
Den 23-årige mor vil i dag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Svendborg, hvor dørene vil blive begæret lukket, oplyser Fyns Politi.