44-årig fængslet for indbrud – nægter sig skyldig

af

Retten i Odense varetægtsfængslede torsdag eftermiddag en 44-årig mand i 4 uger.

Manden er sigtet for to indbrud i Odense natten til den 7. juni 2016.

Den 44-årige nægter sig skyldig i de to sigtelser. På baggrund af tekniske spor fandt retten imidlertid at der er begrundet mistanke om at den 44-årige er gerningsmand til de to indbrud og varetægtsfængslede ham med henvisning til at der er grund til at frygte for at han på fri fod vil begå ny lignende kriminalitet.

Afgørelsen om varetægtsfængsling er ikke kæret.