Far dræbte sin 8-årig datter og forsøgte selvmord

,

af

Foto: Rigspolitiet
Foto: Rigspolitiet

En 51-årig mand kvalte torsdag sin 8-årige datter og forsøgte bagefter, at tage sit eget liv.

Det var pigens morfar, som kontaktede politiet klokken 12.19 og fortalte, at den 51-årige muligvis havde dræbt pigen. Det skete efter, at den 51-årige selv havde kontaktet sin ekskone – pigens mor – og fortalte, at han havde kvalt datteren.

Da politiet kort efter ankom til huset på Rådyrløkken i Odense, fandt betjentene den 8-årige pige død og den 51-årige far, som havde forsøgt at begå selvmord. Han blev af ambulancepersonale kørt til behandling på Odense Universitetshospital. Fyns Politi oplyser, at hans tilstand er stabil.

Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet arbejder i øjeblikket på gerningsstedet med Kriminalteknikere og Retsmedicinere, samt foretager afhøring af familie.