271 russiske atleter får lov til at deltage ved OL – 118 må ikke

,

af

Det Internationale Olympiske Komité (IOC) gar godtkendt at 271 russiske atleter deltager ved sommerlegene, der officielt åbner i dag i Rio de Janeiro.

Godkendelsen kommer efter afsløringen af et stort statsstøttet dopingprogram i Rusland.

Afsløringerne har fået enkelte specialforbund til at udelukke russiske sportsfolk fra deres sportsgrene under OL, det gælder roning, atletik og vægtløftning.

Indtil videre er i alt 118 russiske sportsfolk udelukket fra legene. Men IOC fortsætter med at behandle de russiske sager og derfor er der stadig mulighed for, at flere russiske atleter får lov til at deltage ved legene i Rio.