Rio2016 10 år siden

OL-sølv til damedouble efter nervepirrende kamp

Af: Rolf Larsen

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl var så tæt på guld, som man overhovedet kan komme i torsdagens finale i damedouble i badminton.

Parret vandt første sæt 21-18. I andets sæt var det dog de japanske modstandere Ayaka Takahashi og Misaki Matsutomo som overbevisende vandt 21-9.

Dermed skulle kampen ud i det tredje og afgærende sæt og det blev en nervepirrende omgang. Danskerne og japanerne fulgtes ad, men ved stillingen 16-16 trak danskerne fra i en fin serie til 19-16. Men japanerne kom stærkt tilbage til 19-19 og vandt næste bold 19-20. Med matchbolden til 19-21 afgjorde Ayaka Takahashi og Misaki Matsutomo kampen og hev guldet hjem til Japan, mens Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl måtte tage til takke med sølv.

Læs også Ingen finaleplads til dansk letvægtdobbeltsculler