Den svenske millardær Christer Ericsson er fundet død. Det skriver gt.se.
Erhvervsmanden har været savnet siden man den 27. juni fandt den båd han var sejlende i drive tom rundt i vandet ud for byen Marstrand ved Göteborg.
På trods af en større eftersøgning, lykkedes det ikke at finde Christer Ericsson.
Lørdag eftermiddag blev hans lig fundet i vandet ved Lilla Sillesund, tæt på hvor han forsvandt.
Ifølge gt.se har politiet ikke nogen mistanke om, at der skulle være sket noget kriminelt i forbindelse med milliardærens dødsfald.