65-årig klemt til døde under sin egen bil

Lørdag eftermiddag mod alarmcentralen anmeldelse om en mand, som lå livløs under sin bil på en adresse ved Aarup på Fyn. Det oplyser Fyns Politi.

En 65 årig mand havde klodset sin bil op på nogle træplanker, for at foretage reparation under den. Under arbejdet faldt bilen ned og dræbte den 65 årige, som blev klemt fast under bilen.

Manden blev fundet af en bekendt, som straks slog alarm.

Der blev forgæves forsøgt genoplivning, og manden blev erklæret død kort efter.

Fyns Politi oplyser, at familien er underrettet og at de foreløbige undersøgelser på stedet har klarlagt, at der er tale om en ulykke. Der vil blive afholdt ligsyn i starten af næste uge.