Gode intentioner og tiltag, der skal begrænse mobning, kan ofte få den modsatte effekt.
– Nogle gange undervurderer vi, hvor stærk en kraft mobning er, og vi undervurderer børnenes evner til at gennemskue de metoder, vi bruger, siger Stine Kaplan Jørgensen, adjunkt ved læreruddannelsen på Metropol til Søndagsavisen.
Stine Kaplan Jørgensen beskriver en situation, hvor børnene sidder i en rundkreds og skiftes til sidde inde i midten. Øvelsen går ud på, at alle skal sige noget positivt til personen i centrum.
– Det kan godt være, børnene skal sige noget positivt, men de kan godt differentiere det. Du vil ikke høre, at du er god til matematik i en klasse, hvor det gælder om at se godt ud og være sej til fodbold, siger hun.
Stine Kaplan Jørgensen har skrevet en ph.d.-afhandling om mobning og gruppesamtaler med børn, hvor hun blandt andet har kigget på, hvordan lærerne håndterer mobning i praksis.
– Mange lærere er ikke klædt ordentlig på til at skulle tackle så svær en størrelse som mobning. Det er drønsvært. Og ofte står den enkelte lærer alene med det, siger hun.
I Danmarks Lærerforening kan formand for det uddannelsespolitiske område Bjørn Hansen godt genkende kritikken, og han ønsker sig også mere fokus på mobning på læreruddannelsen, men han mener ikke, at lærerne i folkeskolen er dårlige til at håndtere mobning.
– Der er mange lærere, der er gode til at håndtere det her. Ellers havde vi set mange flere tilfælde af mobning, end vi ser i dag, siger han.
Mobning har været et varmt emne den seneste tid, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Thrane Nørby (V), i en ny aktionsplan har slået et slag for, at mobning er et problem, som skal løses i et bredt samarbejde.
Det er Bjørn Hansen enig i, og han peger på, at især forældrenes indsats er vigtig.
– Uanset hvor dygtige lærerne bliver, så kræver det også, at forældrene er med. Dygtige lærere kan ikke løse det her alene, siger han.
