Politiet leder efter 23-årig kvinde

af

I Holstebro er politiet torsdag eftermiddag i færd med at lede efter en 23-årig kvinde.

Politiet tog i mod efterlysningen ved 11.30-tiden her til formiddag og netop nu ledes der i området omkring Heimdalsparken med bl.a. politihunde.

Kvinden beskrives som værende 23 år gammel, 162 cm høj og spinkel af bygning. Hun har langt, opsat rødt hår og er iført en t-shirt og jeans.

Midt- og Vestjyllands Politi hører gerne fra borgere som ved hvor den 23-årige er, eller som har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.