Efter skud mod Hells Angels-klubhus: Politiet frygter voldelig konfrontation

Hos Fyns Politi frygter man, at skuddende mod Hells Angels-klubhus på Petermindesvej i Odense i dag er optakten til en voldelig konfrontation.

Kort før klokken 14 kørte 8-10 knallerter med to personer på hver ind i området ved Hells Angels-klubhus, oplyser Fyns Politi og det tyder, ifølge politeits oplysninger på, at det var en af disse personer, der skød mod klubhuset.

Der er afgivet mere end et skud, men politiet kan endnu ikke sige, hvor mange.

Frygter voldelig konfrontation
Dagens skudafgivelse er ikke den første med Hells Angels som mål.

Lørdag den 27. august blev et medlem af Hells Angels skudt og såret på en Shell-tank på Ejbygade i Odense. Her var en gruppe Hells Angels medlemmer samlet på vej til fest i afdelingen i Nyborg.

En person er blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg efter skudepisoden.

Hos Fyns Politi vurderer man, at dagens skudafgivelse kan være optakt til en voldelig konfrontation, som “kan indebære strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd”, som det hedder i en pressemeddelelse udsendt fredag eftermiddag.

Det er på den baggrund, at politiet har indført visitationszonen i byen.