Politidirektøren i Fyns Politi har med øjeblikkelig virkning indført visitationszone i en del af Odense efter der tidligere i dag blev affyret skud mod Hells Angels-klubhus på Petermindesvej i Odense.
Visitationszonen er afgrænset mod nord af Odense Å og Kertemindevej, mod Syd af Fynske Motorvej, mod øst af Østre Ringvej og mod vest af jernbanelinjen og Odense Kanal
Med visitationszonen har politiet lov til stikprøvevis at foretage besigtigelser af personers legeme samt undersøge deres tøj og andre genstande, herunder deres køretøjer i visitationsområdet med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben.
Visitationszonen er oprettet med virkning fra i dag kl. 15.00 til tirsdag den 27. september 2016 kl. 12.00.