I nat blev en en 61-årig kvinde fundet død i familiens hjem på Sigurd Hoels Vej i Sulsted – kvindens 30-årige søn er nu varetægtsfængslet på et psykiatrisk sygehus.
Det var kvinden tre år ældre mand, som ved halvfire-tiden i nat ringede til politiet og fortalte, at hans 30-årige stedsøn havde dræbt sin mor.
Politiet kørte til stedet og anholdt den 30-årige. Ved 14-tiden blev der holdt grundlovsforhør bag lukkede døre ved Retten i Aalborg og her blev den 30-årige fængslet i surrogat på Psykiatrisk sygehus til den 4. oktober.
Fængslingen blev ikke kæret.