Ny næstformand i 3F

På 3F’s kongres i Aalborg blev Per Christensen genvalgt som forbundsformand og Tina Christensen valgt som ny næstformand i forbundet.

Tina Christensen efterfølger Jane Korczak, der har valgt at trække sig tilbage, efter at have siddet på posten siden 3F blev stiftet tilbage i 2005.

Tina Christensen er 47 år og kommer fra industrigruppen i 3F, hvor hun siden 2009 har været forhandlingssekretær og næstformand. Før det har hun været formand for 3F Slagelse, formand for KAD i Slagelse og omsorgsmedhjælper for udviklingshæmmede i Slagelse kommune.

Der blev også valgt to forbundssekretærer: Søren Heisel blev genvalgt og Henning Egon Overgaard løb med den anden forbundssekretærpost efter kampvalg.