Nye og gode kræftægemidler er desværre er de så dyre, at de truer såvel patienternes adgang til dem som sundhedsøkonomien i hele Europa. Men priserne er skruet kunstigt i vejret. Det mener en række europæiske kræftforeninger, der sammen vil arbejde for mere åbenhed om medicinalindustriens omkostninger, prisfastsættelse og deres prisaftaler.
kræftforskningen og overbevisende resultater af forsøg med ny medicin til kræftpatienter. Medicin, der har ført til, at flere kræftpatienter kan leve længere og med en bedre livskvalitet.
Ny medicin er dog ofte meget dyr, og det lægger et stigende pres på sundhedsøkonomien. En opgørelse over udviklingen af de danske sygehuses udgifter til kræftlægemidler fra 2010 og til og med 2015 viser, at udgifterne er steget med 5-600 mio. kr. Det fortæller Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi og afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse.
– Stigningen sker, både fordi der kommer flere kræftpatienter, men først og fremmest, fordi medicinen stiger og stiger i pris, siger Jes Søgaard og fortsætter:
– I Danmark prioriterer man i dag ikke på baggrund af medicinens pris, men hvem ved, hvad der sker, når vi fra 1. januar 2017 får et nyt medicinråd? Vi kan ikke udelukke, at vi herefter kommer i en situation, hvor danske patienter ikke får adgang til den nyeste medicin. Og det, mener vi, er helt uacceptabelt for de patienter, det går ud over. Vejen frem må være økonomisk ansvarlige priser på lægemidler, som dækker udvikling, produktion og risiko.
Forskellige priser fra land til land
Problemet med stigende udgifter til medicin er ens og stort over hele Europa. Derfor er foreløbigt 11 kræftforeninger fra en række lande i Europa gået sammen i en taskforce, der skal sikre, at alle kræftpatienter får fri og lige adgang til nye, effektive kræftlægemidler til økonomisk ansvarlige priser.
– Vi mener, at medicinalindustrien handler uansvarligt. Siden 1970’erne har der været en underforstået kontrakt, hvor samfundene har givet industrien privilegier i form af effektiv patentbeskyttelse, enerettigheder og gratis adgang til offentlig forskning. Det skal sikre finansiering til udvikling af nye og bedre lægemidler. Det har industrien leveret, men den har desværre også groft misbrugt monopolet til at tage den pris, som kan presses ud af de enkelte landes politikere. Og den er høj, meget høj og tilsyneladende uden nogen som helst forbindelse med udviklings- og produktionsomkostninger, siger Jes Søgaard.
Kræftforeningerne mener derfor, at Europa skal blive bedre til at stå sammen og arbejde for større åbenhed omkring industriens faktiske udgifter, fastsættelse af priser og prisaftaler i de forskellige lande. For lige som medicinalfirmaerne har monopol på at sælge, så har sundhedsvæsenerne monopol på at købe, og dét skal de blive bedre til at udnytte, mener kræftforeningerne.
– Danmark er et af de lande, der er hurtigst til at tage ny medicin i brug – og det er rigtig godt – men vi betaler også ofte en højere pris end andre lande. Det er i orden, at priser i tredjeverdenslande er lavere end i Danmark, men priserne i Danmark og Norge burde være de samme, siger Jes Søgaard.
Politikerne bør gribe ind
De europæiske kræftforeninger opfordrer derfor både de nationale og europæiske politikerne til at stå sammen om at sikre realistiske priser i fremtiden.
– Vi mener, at det er en sag for EU Kommissionen at tage konkurrenceforholdene op. Vi ser meget gerne, at den danske regering gik med i et europæisk initiativ for mere åbenhed om medicinalfirmaernes priser og omkostninger. For hvis udviklingen fortsætter lige så eksplosivt, som den har gjort de seneste år, er medicinudgifterne en bombe under hele Europas sundhedsvæsen, som vil gøre patienter overalt i Europa usikre på, om de får den bedst mulige behandling, slutter Jes Søgaard.