Fyns Politi bekræfter nu, at der er blevet skudt i området ved Ejbygade/Kochsgade i Odense. Der er ikke nogen meldinger om tilskadekomne.
Politiet modtog klokken 17.05 en anmeldelse om, at der var blev afgivet skud i området.
I en pressemeddelelse oplyser Fyns Politi, at man ikke kan oplyse noget om baggrunden for skudepisoden, ligesom det fortsat ikke er muligt at sige noget om, hvor mang skud der er afgivet.
Fyns Politi efterforsker stadig i området. Det betyder, at Kochsgade i øjeblikket er lukket af for trafik mellem Ejbygade og Sandhusvej.
Politiet vil gerne høre fra evt vidner eller andre, der har oplysninger i forbindelse med skudepisoden.