Indland 10 år siden

Mor er stukket af med børnene – nu er hun efterlyst af politiet

Af: Rolf Larsen
Foto: Politiet.

Foto: Politiet.
Foto: Politiet.
Københavns Politi efterlyser nu den 42-årige Angelina Maalue Avalon Mathisen i en sag om undragelse af forældremyndigheden.

Angelina Maalue Avalon Mathisen forlod sin bopæl i Vanløse den 18. marts i år og tog børnene Aia og Leonardo med sig, selvom børnenes fædre har fået tildelt fuld forældremyndighed. Hverken hun eller børnene er set siden den dag.

Eftersøgte har tidligere heddet Malene Valiant Vestergaard og kan muligvis have identitetspapirer med dette navn. Hun beksrives som værende 182 cm høj, almindelig af bygning og sidst hun blev set havde hun langt mørkebrunt hår.

Hun kan være kørende i en personbil, mrk. Opel Corsa, årgang ’95, regnr. AM58215.

Har man oplysninger om Angelina Maalue Avalon Mathisen og børnene, så hører Københavns Politi gerne om det. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Læs også Spies sender charterfly efter strandede danskere