New York: Mistænkt i bombesag anholdt

Politiet har anholdt den 28-årige Ahmad Khan Rahami som sættes i forbindelse med bl.a. en bombe i New York som sårede 29 mennesker.  Foto: NYPD.
Politiet har anholdt den 28-årige Ahmad Khan Rahami som sættes i forbindelse med bl.a. en bombe i New York som sårede 29 mennesker. Foto: NYPD.

Politiet har anholdt en mand, som sættes i forbindelse med en bombe, der lørdag aften lokal tid, sårede 29 mennesker i New York.

En ikke eksploderet sprængladning blev efterfølgende fundet i nærheden.

Tidligere på dagen var en rørbombe sprunget ved en løbsrute. Eksplosionen skete inden løbet var i gang og ingen mennesker kom noget til.

Søndag fandt politiet flere sprængladninger i New Jersery.

Mandag offentliggjorde politiet i New York billeder af Ahmad Khan Rahami og bad offentligheden om hjælp til at finde ham.

Senere mandag fandt en barejer Ahmad Khan Rahami sovende ved sin bar i byen Linden i staten New Jersey og han kontaktede politiet. Da politiet ankom til stedet og tog kontakt til Ahmad Khan Rahami kom det til skudveksling hvor politiet skød og sårede Ahmad Khan Rahami, inden han kunne anholdes. Han blev efterfølgende bragt til sygehuset, hvor han blev opereret for de skader han pådrog sig ved skudvekslingen.

Den 28-årige Ahmad Khan Rahami er amerikansk statsborger, men født i Afghanistan.