Odense: Flere huse beskadiget efter voldsom eksplosion

Ved 8-tiden i morges skete der en voldsom eksplosion i en garage ved et hus på Havtornsvænget i Odense.

Alarmcentralen modtog anmeldelsen klokken 08.05.

Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor det kunne konstateres, at garagen og en del af huset var styrtet sammen ved eksplosionen, ligesom der var opstået en mindre brand, som dog hurtigt blev slukket. Huset blev bedømt til ikke længere at være beboeligt.

På grund af eksplosionen var flere andre nabohuse i området berørt af ulykken. Et hus havde fået knust ruder. En bjælke var blevet slynget over på taget af et andet hus og ødelagt en tagplade. Huset tættes på eksplosionen, var blevet så kraftigt beskadiget af trykbølgen, at det blev skønnet for farligt at opholde sig i. Bebeboerne i de 2 huse, som var ubeboelig, er blevet genhuset. Der er en del lettere byggemateriale, som er slynget ud i området, som ikke til farer for andre.

Fyns Politi oplyser, at det formentlig er en utæt gasflaske, som er årsag til den ødelæggende eksplosion. Politiet mener, at der er sivet gas ud inde i garagen, som så er blevet antænd af en elektronisk anordning. Men da årsagen ikke er 100 % fastlagt og stedet skal snarest undersøges af politiets teknikere, hvorfor det er afspærret, oplyser politiet.

Ingen mennesker er kommet noget til ved eksplosionen.