Først Odense, så Næstved og nu Københavns Nordvestkvarter. Den seneste tids skud og stikepisoder sætter deres spor og får politiet til at indføre visitationszoner.
Først indførte Fyns Politi visitationszone i en del af Odense og i går gjorde Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dele af Næstved til visitationszone. I dag indførte Københavns Politi så visitationszone i en del af det københavnske nordvestkvarter.
Det er flere voldelige episoder, konfrontationer og utryghedsskabende adfærd i området – herunder senest et knivstikkeri i går på Frederikssundsvej ud for 128, der får Københavns Politi til at tage muligheden for at foretage visitationer af bl.a. personer og køretøjer.
Visitationszonen er indført fra i dag middag og gælder en uge frem.