31-årig fængslet i sag om bombetrusler

af

En 31-årig mand er ved Retten i Næstved blevet varetægtsfængslet, sigtet for trusler og for overtrædelse af straffelovens paragraf 13, som handler om ubegrundet at forårsage udrykning af politi og ambulancer.

Den 31-årige menes at være personen bag en række bombetrusler mod bl.a. Tirstrup Lufthavn, Roskilde Lufthavn samt indkøbscentrene Ro’s Torv i Roskilde og Vestsjællandscentret i Slagelse mandag.

Politiet anholdt den 31-årige i dennes lejlighed i Slagelse mandag eftermiddag.

Retten valgte at varetægtsfængsle ham til 9. november. Den 31-årige nægter sig skyldig og kærede rettens afgørelse til landsretten.