Max Bæhring er død

Dansk Metals tidligere forbundsformand Max Bæhring er død. Det oplyser Dansk Metal.

Max Bæhring var udlært maskinarbejder og i 1969 startede hans faglige karriere. først som tillidsmand og siden fællestillidsmand. Herefter kom han via AOF til LO hvor han var sekretær, inden han vendte tilbage til Dansk Metal som forbundssekretær og leder af Metals offentlige sekretariat i 1976. Her holdt han flere forskellige poster indtil han i 1991 afløste Georg Poulsen på posten som forbundsformand – en post Max Bæhring bestred frem til 2003.

Max Bæhring satte sit præg på Dansk Metal, fagbevægelsen og de danske overenskomster.
Løn under sygdom, den 6. ferieuge, vikarbestemmelser samt ret til barsels- og forældreorlov er blot nogle af de mange elementer, Max Bæhring har været med til at indføre i overenskomsterne.

Et af Bæhrings hjertbørn var, at gøre faget parat til den teknologiske udvikling og modernisere forbundet.