13 mennesker er blevet dræbt og mere end 30 såret i et færdselsuheld mellem en bus og en lastbil i nærheden af Palm Springs , Californien. Det skriver BBC News.
Uheldet skete tidligt søndag morgen lokal tid, da bussen kørte op bag i lastbilen. De fleste af de omkomne sad tilsyneladende i forenden af bussen. Blandt de omkomne er også bussens chauffør.
Flere af de såredes tilstand betegnes som kritisk.
Bussen var en turbus, der var på vej fra et casino i nærheden af Salton City til Los Angeles.