Kendte 10 år siden

Freddy Fræk er død

Af: Rolf Larsen

Multikunstneren Freddy Fræk er død. Det skriver Politiken.dk.

Freddy Poulsen, som han egentlig hedder, blev kendt under kunstnernavnet Freddy Fræk, som senere blev ændret til Freddy Fraek. Han har bevæget sig inden for mange kunstarter som banjospiller, skuespiller, grafiker, skulptør og rumkunstner. Mange vil sikkert huske ham fra børneserien “Sonja fra Saxogade”, hvor han spillede vinduspudseren Frede med et godt øje til Sonjas mor (spillet af Jytte Abildstrøm).

I 1966 tog han afgangseksamen fra Kunstakademiet i København, hvor han senere var lektor.

I sær i 1960’erne var Freddy Fræk kendt for sine vise- og børnesange, som han fremførte med sin karakteristiske stemme, ofte akkompagneret af banjo og kazoo. Han spillede dog også jazz.

Fra slutningen af 1970’erne var det mere og mere det billedmæssige og skulpturelle. Han har alene og sammen med Gun Gordillo lavet flere rumudsmykninger – f.eks. “Tommestokken” ved Bandhagen i Stockholm.

Freddy Fræk var – nu under det mere internationale kunstnernavn Freddy Fraek – var siden slutningen af 80’erne tilknyttet galleri Denise Rene i Paris, sammen med Gun Gordillo og det var med til for alvor, at give ham et internationalt gennembrud.

Freddy Fræk blev 80 år.

Læs også Jørgen Reenberg er død