Indland 10 år siden

33-årig syrisk far efterlyses – kone og døtre fundet døde i fryser

Af: Rolf Larsen
Foto: Google Streetview

Foto: Google Streetview
Foto: Google Streetview

Politiet efterlyser den 33-årige Hamid Farid Mohammed i Danmark og internationalt i forbindelse med det tredobbelte drab på hans hustru og to døtre på syv og ni år.

De tre blev søndag aften fundet dræbt og lagt i en fryser i deres lejlighed i Aabenraa.

Det er ikke lykkedes politiet at finde den 33-årige, men politiet har et mistankegrundlag, som gør, at de mener, at han kan have haft noget med drabene at gøre.

Syd- og Sønderjyllands Politi har derfor i et grundlovsforhør in absentia fået en dommerkendelse i retten i Sønderborg på fængsling af den 33-årig og dermed også mulighed for at efterlyse ham internationalt.

Der skal gennemføres ligsyn og senere obduktion af de tre dræbte, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Læs også: Mor og børn dræbt – blev fundet i fryser

Læs også Politiet måtte vække syv unge mænd – var ikke mødt op til session