En 49-årig mand er i dag ved Retten i Odense blevet idømt 1 år og 6 måneders fængsel.
Han blev bl.a. fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens paragraf 192 a, stk. 1, ved at have været i besiddelse af 4 ulovlige luftgeværer og ammunition.
Kriminalteknikere har vurderet våbene til at være potentielt livsfarlige og dræbende.
– Det er en interessant sag, idet retten har taget stilling til, om visse luftgeværer kan anses som særligt farlige. I Danmark var besiddelse af luftgeværer uanset kaliberens størrelse lovlige indtil juni 2012, men i dag er alle luftgeværer med en kaliber på over 4,5 mm. ulovlige, medmindre man har en særlig tilladelse. I dag har retten vurderet, at en sådan besiddelse ikke blot er ulovlig, men kan straffes efter den grove bestemmelse om våbenbesiddelse i straffeloven, der har en minimumsstraf på fængsel i 1 år, siger anklager Daniel Dokkedahl.
Den 49-årige ankede dommen til Østre Landsret.