Sport 10 år siden

Renault forlænger med Jolyon Palmer – ingen plads til Kevin

Af: Rolf Larsen

Kevin Magnussen har tålmodigt ventet på at høre fra Renault om han fortsat havde et sæde at sidde i – i dag kom svaret.

Renault oplyser, at holdet har forlænget med Jolyon Palmer og dermed er Kevin Magnussen ude.

– Vi er glade for at beholde Joylon som kører i 2017-sæsonen. Joylon har vist sin ‘tørst’ efter at udvikle sig sammen med os som holdet vokser og vi har været imponeret med hans stadig stærkere præstationer på banen som sæsonen er gået, siger Jérôme Stoll, der er Renaults motorsportschef i en pressemeddelelse og fortsætter:

– Vi er sikre på, at kombinationen af Joylon og Nico Hülkenberg giver en lovende kørersammensætning, der kan indfri vores mål.

– Jeg er sikker på, at med Nico som holdkammerat, vil det hjælpe med at presse Joylon til større præstationer.

Jérôme Stoll giver også Kevin Magnussen et par rosende ord med på vejen:

– Vi takker Kevin Magnussen for hans indsats i 2016, da han har gjort et stort stykke arbejde for os i år. Vi ønsker ham alt det bedste for 2017 og fremover.

Læs også Mistanke om snyd: Cykelrytter brugte hjælpemotor