Liget af ung mand fundet i Svendborgsund – politiet indstiller eftersøgning af Rasmus

Kort efter klokken 11 tirsdag formiddag blev liget af en ung mand fundet i Svendborgsund knap 2 km vest for Svendborgsundbroen.

Det oplyser Fyns Politi, som formoder, at der er tale om den 22-årige Rasmus Qvist, der blev efterlyst i medierne i går.

Liget blev fundet af en af Fyns Politis hundepatruljer, der var ude at søge efter Rasmus i området omkring Svendborgsundbroen.

Fyns Politi oplyser, at den foreløbige undersøgelse tyder på, at der er tale om selvmord.

De pårørende er underrettet.