Mand anholdt for drabsforsøg efter husspektakler

En 35-årig mand er blevet anholdt for drabsforsøg mod en 29-årig kvinde.

Sagen startede onsdag eftermiddag, da politiet via 112 modtog en anmeldelse om husspektakler på en adresse i Nyborg.

Fyns Politi oplyser, at de foreløbige undersøgelser tyder på, at den 35-årige mand har forøvet drabsforsøg overfor en 29-årig kvinde. De to kender hinanden.

Den 35-årige blev anholdt og vil, ifølge Fyns Politi, formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag.

Fyns Politi er tilbageholdende med oplysninger om sagen, der behandles i afdelingen for personfarlig kriminalitet.