Lørdag aften klokken 22.21 indløb der en anmeldelse om brand i et stråtækt hus på Thistedvej i Fjerritslev.
Husets 89-årige kvindelige beboer ringede til familiemedlem og sagde at der var noget mærkeligt ved huset. Da familien kort efter ankom til stedet, kunne det konstateres, at taget var omspændt af flammer.
Den 89-årige kvinde, der benytter rolator, blev hjulpet ud og er uskadt.
Da branden var slukket stod kun murene tilbage.
Der skal nu foretages tekniske undersøgelse på stedet pga mistanke om at branden er påsat, oplyser Nordjyllands Politi.
