Stigning i ansøgninger om julehjælp hos Kirkens Korshær

Hos Kirkens Korshær oplever man at flere har søgt om julehjælp i år.

Flere af ansøgerne bor længere væk fra uddelingsstederne end før, og ansøgningerne er kommet tidligere i år end de plejer.

Alt i alt et tegn på, at ansøgerne af julehjælp hos Kirkens Korshær er blevet flere og har fået sværere vilkår end tidligere.

Kirkens Korshær anslår, at stigningen i antallet af ansøgere om julehjælp er på 30%.

I mange af ansøgningerne nævnes konsekvenserne af kontanthjælpsloftet som den primære årsag til ansøgningen.

Kirkens Korshær oplever generelt, at ansøgerne er markant dårligere stillet end tidligere, både økonomisk og psykisk. De er stressede over, hvor pengene til husleje og mad skal komme fra.

Mange af ansøgerne er yngre, enlige mødre. Nogle af dem er henvist af kommunen til at ansøge om julehjælp.