
En enkelt spritbilist blev snuppet, da Nordjyllands Politis færdselsafdeling fredag gennemførte en af de traditionelle julefrokost-spritkontroller.
Fem politiassistenter og en læge deltog, dag 240 køretøjer og deres førere blev kontrolleret mellem klokken 18 fredag aften og 02 natten til lørdag.
Udover den enlige spritbilist, blev en bilist taget i narkokørsel, en kørte i frakendelsestiden og to kørte, selvom de ikke havde førerret. Desuden blev det til 17 andre sigtelser for overtrædelse af færdselsloven.
