
Justitsministeren og rigspolitichefen holder taler, når der søndag aften er fakkeltog for den politimand, der onsdag døde af sine kvæstelser efter at være blevet skudt.
Optoget er arrangeret af private borgere.
Fakkeltoget vil foregå fra klokken 19 ud for Politigården i Albertslund på Damgårdsvej, som i den forbindelse vil blive delvis spærret mellem klokken 18 og 22 på en strækning der går fra nord for Kastanie Allé og syd for Stensmosevej.
Har man tænkt sig at deltage, opfordrer politiet til, at man bruger de offentlige transportmidler, da der kun er få p-pladser i området.
Udover justitsminister Søren Pape Poulsen og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg har også politidirektør Kim Christiansen har sagt ja til at være blandt talerne ved arrangementet.
