DRs pakke-julekalender er farlig for børn

Sikkerhedsstyrelsen advarer mod lystusch i DRs pakkekalender til børn.

Advarslen drejer sig om pakkekalenderen DR Ramasjang Julekalender 2016, som er solgt i hele landet. Det er gaven i pakke nummer 1 – en usynlighedstusch med lys i enden – som kan være farligt for børn.

Årsagen er, at der er let adgang til knapcellebatteriet, som børn kan komme til skade ved at sluge.

Styrelsen er blevet opmærksom på problemet efter en konkret henvendelse – og opfordrer nu forbrugerne til omgående at fjerne tuschen fra deres børns rækkevidde.

Pakkekalenderen er importeret af 2-times ApS.