Voldsomt jordskælv har ramt Papua Ny Guniea

Et voldsomt jordskælv har ramt stillehavsøen Papua Ny Guniea.

Ifølge United Stats Geological Survey, der blandt andet monitorerer jordskælv over hele verden, blev skælvet målt til 7,9. og ramte klokken 11.51 dansk tid i 103 km’s dybde.

Det første skælv blev efter en halv time efterfulgt af et nyt, der blev målt til 5,5 og endnu et, som blev målt til 6,0.

Der er efterfølgende blevet udsendt tsunamivarsel for området, der ligger nordøst for Australien og det gælder bl.a. Papua Ny Guinea, Salomonøerne og Indonesien.