En 41-årig mand er blevet sigtet for overtrædelse af fyrværkeri-loven efter politiet fandt hundredvis af kanonslag på en adresse syd for Aalborg.
Det var et konkret tip, der tirsdag fik politiet til at ransage adressen. Under ransagningen blev der fundet 233 kanonslag, oplyser Nordjyllands Politi.
Den 41-årige kan nu se frem til en strafferetlig sanktion.