Indland 10 år siden

Mand tiltalt for drabet i Videbæk nytårsaften 2015

Af: Netavisernes Bureau

Der er i dag rejst tiltale i en straffesag mod en 48 årig mand, der er tiltalt for at have dræbt en 54 årig kvinde på Karlsmosevej 7 i Videbæk.

Udover drab er den 48-årige også tiltalt for at have sat ild til en ejendom tilhørende den dræbte natten mellem den 31. december 2015 og 1. januar 2016.

Manden er endvidere tiltalt for databedrageri og tyveri i forbindelse med ovenstående. Det oplyser anklagemyndigheden i Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 48-årige er blandt andet tiltalt efter paragraf 237 i straffeloven, der kan give fængsel ind til på livstid.

Læs også Flertal klar til at droppe kontanter