Mand dømt for trusler og seksuelle overgreb på to piger

En 49-årig mand med congolesiske rødder blev i går ved retten i Kolding blevet dømt for i gentagne tilfælde at have truet og begået seksuelle overgreb på to piger, som han havde fået betroet opdragelsen af.

Pigerne var flygtet fra Congo til Danmark i en alder af henholdsvis 6 og 16 år.

Overgrebene blev begået på adresser i Give, Vejle og Skanderborg og stod på i en årrække fra den ældste pige var 16 år og den yngste af pigerne var 9 år. Udover seksuelle overgreb var den 49-årige mand også sigtet for trusler mod den yngste af pigerne. Den 49-årige truede blandt andet med, at hun ville blive sendt tilbage til Congo, hvis hun modsatte sig eller fortalte noget om overgrebene. Den 49-årige mand har hele sagen igennem nægtet sig skyldig både i overgrebene og i truslerne.

– Jeg er meget tilfreds med, at Retten i Kolding var enig i Anklagemyndighedens anklageskrift, siger senioranklager fra Sydøstjyllands Politi Helle Iversen efter dommen og fortsætter:

– Og den 49-årige kan nu se frem til at skulle afsone sin dom på 7 år.

Den 49-årige ankede efterfølgende sin dom.