Politiet søger vidner til voldsepsiode nytårsmorgen i Aabenraa

Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner til en grov voldsepisode nytårsmorgen.

Hændelsen fandt sted søndag den 1. januar klokken cirka 05.30 på Storegade i Aabenraa ud for nr. 36 (Vibholm/IntersporT). Her blev to mænd og en kvinde blev overfaldet af fire til fem personer, der umiddelbart efter løb fra gerningsstedet.

Gerningsmændene beskrives som unge mænd på 20 – 25 år, men derudover har politiet ikke noget signalement.

Under voldsepisoden blev et af ofrene slået gentagende gange i hovedet med et slagvåben, og efterfølgende sparket på kroppen.

Optakten til voldsepisoden var muligvis nogle uoverensstemmelser, der opstod i forbindelse med, at personerne opholdt sig på et diskotek i nærheden.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.