20 personer blev evakueret og 9 bragt til sygehuset da der udbrød brand i en ældregbolig-kompleks på H I Bies Plads i Hobro.
Politi, ambulance og brandvæsen blev alarmeret klokken 17.43.
En person blev reddet ud af brændende lejlighed, men vedkommende blev efterfølgende erklæret død på stedet. Herudover blev 20 personer evakueret fra de øvrige lejligheder på stedet. 9 beboere blev behandlet for røgforgiftning. Ligeledes er en politimand blevet lettere røgforgiftet.
Ifølge vagtchef hos Nordjyllands Politi, Poul Badsberg, er der på nuværende tidpunkt ikke nogen oplysninger om brandårsagen.