Indland 9 år siden

I Haderslev skal netværksgrupper hjælpe anbragte børn og unge

Af: Mette Sørensen

I Haderslev Kommune får anbragte og tidligere anbragte børn og unge nu mulighed for at skabe relationer og knytte bånd til andre børn og unge i et nyt netværk.

Baggrunden for, at Haderslev Kommune i samarbejde med Projekt Netværket nu starter tre grupper op for anbragte eller tidligere anbragte er, at tidligere anbragte, plejebørn og børn på institutioner kan have stor glæde af at mødes med andre i samme situation som dem selv, hvor de kan få relationer og dyrke det sociale bånd. Samtidig kan netværksgruppen være med til at gøre overgangen til et selvstændigt liv lettere, fordi de mødes med andre unge, der har samme baggrund som dem selv.

Projekt Netværket er baseret på frivillige kræfter og er organisieret under Plejefamiliernes Landsforening, hvor de lokalt tilbyder netværksgrupper, hvor børn, unge og voksne kan mødes og dele viden, erfaringer og skabe netværk.

Der oprettes tre grupper: børnegruppen 11-15 år, ungegruppen 15-18 år, voksengruppen 18-29 år.

Selvom netværket er baseret på frivillige kræfter, så har socialrådgivere og plejefamiiler mulighed for at henvise til tilbuddet. Haderslev Kommunes rolle som samarbejdspartner i projektet er blandt andet at stille lokaler til rådighed og informere om grupperne.

Læs også Knivbevæbnede mænd røver Dagli’Brugsen i Asperup