39-årig mand anholdt: Smed kaffe i hovedet på asylcenter-medarbejder

En 39-årig mand er blevet anholdt og sigtet for flere tilfælde af vold mod tjenestmand på asylcenteret Center Sandholm ved Birkerød.

Ifølge Netavisen Sjælland blev politiet kort før klokken 17.30 mandag eftermiddag kaldt ud til asylcentret, hvor en 39-årig mand var blevet sur på personalet og havde kastet kaffe i ansigtet på en medarbejder.

Flere politipatruljer blev sendt til stedet og den 39-årige, som var blevet tilbageholdt af tilløbende personale, blev anholdt og taget med på politistationen.

Udover vold mod medarbejderen, som han kastede kaffe i ansigtet på, blev den 39-årige og sigtet for vold mod to andre tjenestemænd, som han havde slået og sparket.