En 30-årig mand er blevet anholdt, mistænkt for at have forvoldt et halvandet år gammelt barns død.
Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at man siden den 6. februar har efterforsket en sag, hvor et halvandet år gammelt barn fra Haderslev blev fundet død. Og det er på den baggrund, at politiet i dag har anholdt en 30-årig mand, der mistænkes for at have forvoldt barnets død.
Manden vil blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Sønderborg i morgen og politiet vil anmode retten om, at grundlovsforhøret bliver afholdt for lukkede døre, da der fortsat skal ske en omfattende efterforskning i sagen.
Af hensyn til den videre efterforskning vil politiet ikke komme med yderligere oplysninger om sagen i øjeblikket.