Den katolske kirke i Australien har betalt 276 millioner australske dollar – eller knap 1,5 milliarder danske kroner – til ofrene for sexmisbrug i kirken. Det skriver BBC News.
Pengene er delt mellem tusindvis af ofrer og den gennemsnitlige erstatning er på 91.000 autralske dollar – eller knap en halv million danske kroner.
Erstatningerne kommer som svar på 3.066 ud af 4.445 sager om sexuelt misbrug af børn mellem 1980 og 2015 som er kommet frem. Men det menes, at der er flere sager, end dem, der er kommet frem i lyset.