En 18-årig mand uden fast bopæl blev kort før midnat sigtet for hærværk.
Forinden havde den unge mand været på besøg på en bodega i Randers, hvor han kom i diskussion med nogle gæster. Han blev så ophidset, at han løb ud midt i krydset Kirkegade/Hospitalsgade og standsede en tilfældig bil. Han slog begge hænder ned i kølerhjelmen og sparkede på fordøren.
Politiet kom til stedet og anholdt den 18-årige, der blev sigtet for hærværk.