Piercet mand med rødmosset fuldskæg stjal pengeskab

Tirsdag formiddag kort før klokken 11 brød to mænd ind i en privat beboelse på Hovgyden i Årslev på Fyn og stjal et pengeskab.

I første omgang smadrede mændene en rude i døren. Men da de ikke kunne åbne døren alligevel, blev den brudt op.

Fra stedet stjal de et ca. 60 cm højt pengeskab, hvorefter de kørte væk fra stedet i en sort Seat Altea.

De to gerningsmænd beskrives som:

A: Mand, 190 cm, kropsbygning: Kraftig, yderligere kendetegn: Rødmosset fuldskæg. Piercinger i hovedet, iført: Rødlig jakke

og

B: Mand, yderligere kendetegn: Sort spraglet jakke.