
Det er ikke kun økonomien der er problemer med hos PostNord. I dag har selskabet også store problemer med at få deres internetservices til at fungere.
Kunder der vil betale moms og afgifter for varer købt i udlandet mødes af en besked om “netværks problemer”, samtidig oplyser PostNord via facebook “Vi oplever netværksproblemer, og det kan betyde længere svartid på telefon og Facebook.”
og i et andet opslag:
“Vi har desværre lukket vores Mobilporto og Online porto i øjeblikket. Vi arbejder på at rette fejlen.
Vi knokler også for at få vores toldbetaling og kontaktformular til at virke igen.”
Der er også problemer med at spore pakker via Track & Trace.

