Der er opstået en diplomatisk krise mellem Holland og Tyrkiet, som følge af en folkeafstemning i tyrkiet.
Tyrkiske statsborgere i andre lande, har nemlig mulighed for at stemme ved folkeafstemningen, der handler om et forslag, som vil give præsident Erdogan yderligere beføjelser.
I den forbindelse har tyrkiske politikere forsøgt at komme til at tale ved vælgermøder i Europa, men både Tyskland og Holland har nægtet dem muligeden af “sikkerhedsmæssige årsager”.
Først blev den tyrkiske udenrigsminister Mevlut Cavusoglu nægtet landingstilladelse i Holland og senere i går blev den tyrkiske familieminister Fatma Betul Sayan Kaya standset og tilbageholdt af hollandsk politi og eskorteret tilbage til Tyskland, hvorfra hun var kommet ind i Holland.
Tyrkiet har, ifølge nyhedsbureauet Reuters, svaret igen ved at nægte den hollandske ambassadør, der i øjeblikket er ude af landet, at returnere til sin post. Samtidig har tyrkisk politi blokeret adgangen til Hollands ambassade og konsulat – af sikkerheds hensyn, som det officielt hedder.
Den tyrkiske præsident Erdogan Tayip Erdogan, kaldte som reaktion på den tilbagetrukkede landingstilladelse ved at kalde Holland for nazi-efterkommere og fascister
Vandkanoner mod demonstranter
Ifølge Dutchnews.nl demonstrerede flere hundrede mennesker med tyrkisk baggrund lørdag aften i Rotterdam og kampklædt politi og vandkanoner blev sat ind mod demonstranterne.

