Indland 9 år siden

Mand dømt for trusler mod folketingsmedlem

Af: Netavisernes Bureau

En 29-årig mand fra Skærbæk-området blev i dag dømt for trusler mod folketingsmedlem Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti.

Truslen, der blev fremsat via Facebook/Messenger lød “tror du ik du skal tage og holde din kæft, inden du får kuglen som den landsforræder du er”.

Truslen var en reaktion på folketingspolitikerens ytringer i debatten om flygtninge og immigranter.

Den 29-årige erkendte i retten, at have skrevet og sendt beskeden til folketingspolitikeren, men ikke at meddelelsen var ment som en trussel.

Retten i Sønderborg idømte den 29-årige mand 60 dages fængsel.

Læs også Udenrigsministeren rejser til Indonesien for at styrke partnerskab