En person skal være blevet skudt og dræbt, mens flere andre skal være såret ved det britiske parlament i hjertet af London.
BBC News rapporterer, at en betjent skal være blevet stukket ned. Andre medier rapporterer om, at en bil skal have kørt ind i flere mennesker på den nærliggende bro, Westminster Bridge. De foreløbige tal lyder på mellem fire og 12 sårede.
Ifølge BBC News blev den britiske premierminister Theresa May bragt ud i en sølvgrå Jaguar og kørt væk i forbindelse med skyderiet.
Britisk politi behandler episoden som et terrorangreb indtil man har anden viden.
Seneste opdatering kl. 16.44